전기
Skuespillerinde, Sangerinde. 1898년 11월 28일, 1952년 5월 29일 - 53일. 선물 1° med skuespiller og teaterdirektør Kai Voigt (1894-1946) - ægteskabet opløst, 2° med kapelmester Arne Wellejus (1909-88) - ægteskabet opløst i 1939, 3° med solodanser og koreograf Hans Brenaa (1910-88). Indledte sin karriere som revyskuespiller i provinsen i en alder af 17 år. I en længere årrække var hun engagementret ved Apolloteatret og fik sit egentlige gennembrud dér i 1943. Uddrag fra Morten Piils "Danske filmkuespillere" (Gyldendal, 2003): I 1940'ernes anden halvdel afløste hun den sygdomsplagede Liva Weel som fejret revy- 횡설수설하다, 남자는 극장에서 영화를 보는 데 성공했습니다. Her hun - med sin kompakte konefigur, sittindrende gode humør og sin indtagende djærve københavnerfacon - God fyldest i biroller. Der er er noget ægte solbeskinnet ved hendes væsen, et præg af svundne tiders klippesikre ukuelighed. 가장 최근에는 민속 코미디언으로서 남자들은 Carl Alstrup의 드라마 "Peter Andersen"(1941)에 대해 좋은 평가를 받았지만 부정적인 역할을 하는 인물에 대한 재능도 있었습니다. Mere åndsbeslægtet virker dog hendes husmor fru Lykkeberg i "Lykken kommer"(1942) - "et af de få livsstykker, man kan udholde"(Jørgen Stegelmann). 그녀는 ses hun i tæt, harmonisk samspil med en overdådigt veloplagt Ib Schønberg, der som sporvognskonduktør elsker "mutter og linie otte" - småborgerlighed med et menneskeligt ansigt. Hun er kvindesagskvinde i "Op med lille Martha"(1946), og i "Bag de røde porte"(1951) ses hun igen i samspil med Ib Schønberg, der som indehaver af en sangerindepavillion behandler hendes gæve bakkesangerinde med tilbørlig respekt. Og i "Fodboldpræsten"(1951) har hun som menighedsrådsformand igen hjertet på det rette sted, omend hendes geskæftighed kan tage overhånd. ["Danske filmkuespillere" 창녀의 사진]
