Biografia
Samotny Hertz jest artystą Kay Bernhard Hertz (1908 - 2001) i Arnoldą Nielsine Violą Gress Aistrup (1911 - 1998). Som barn var hun i tre år balletbarn på Det Kongelige Teaters balletskole. Nagraj z Kirsten Andersen, Bjarne Kitter i Mads Højgaard, a także obejrzyj filmy i filmy z Solby Scenen. Indspillede i gramofonplater z „Fisken Osvald”, „Swingprinsessen” i „Skovhusets skumle skikkelser”. Zadebiutował w Kongelige Teater w 1949 roku jako Lille Sarah w „Indenfor Murene”. Uczęszczałem do gimnazjum w 17 roku, który rozpoczął się od Lommer-pige i zadebiutował w grudniu 1956 w ABC-Teatret w recenzji przez Kjelda Petersena i Dircha Passera. Hun havde en lille skønsang og Skulle i øvrigt bare gå ud og ind i trusser og se dejlig ud. Det blev til fem år som Lommerpige på ABC-Teatret i årene 1956-1961. Det var både en lykkelig og broget affære, som bl. A. førte til sonnen Steen Stig Lommer som hun fik sammen med teaterdirektør Stig Lommer (19-06-1907 - 28-06-1976). I 1958 fik hun sin karrierens største fiasko som Polly w „Laser i pjalter” w Aveny Teatret, hvor hun siden var ansat od 1961 do 1965. Hun blev uddannet på Privatteatrenes elevskole 1960-61. Lone Hertz optrådte w „Lulus Lysthus” i Gilleleje z Volmer-Sørensens „Solskinsvise”. Siedzieć w sklepie gennembrud jako skuespiller fik hun w 1964 jako Hedvig w „Vildanden” w Aalborg Teater. Hun havde siden roller f.eks. jako Jane w „Udviklinger”, Nora w „Et dukkehjem” w Folketeatret, Jeanne d'Arc w „Lærken”, Hilde w „Bygmester Solness”, Rosalinde w „Som man behager” i kvinden w „Århundredets kærlighedseventyr”. Hun var ansat ved Det Kongelige Teater 1968-73 samt w 1975 i rozlał jej bl.a. Ellen i „Skærmydsler” oraz Agnes i „Fruentimmerskolen”. Hun vakte opmærksohed med nøgenscener w „Vidunderlige kælling” w 1975. På TV fik hun rolki z dramatu skuespillerinde i Ionescos „Enetime” i Genets „Stuepigerne”. Og indenfor cabaretgenren optrådte hun på sin bror kabaret Tony'ego Rodiana. Hendes første filmroller var som barnestjerne i „Hold fingrene fra mor” i „Vores fjerde far”. Hun łuski dla Rollen Som Tine i filmen af samme navn, som gav hende en Bodil. Det var under optagelser til denne, at hun – på sin 25 års fødselsdag – fik Clara Pontoppidans fødselsdagslegat for at være en af de mest talentfulde unge danske skuespillerinder. Desuden havde hun bl.a. tiltelrollen i operettefilmen „Frk. Nitouche” oraz rollen som Klara i „Sommer i Tyrol”. Jestem od 1962 do 1975, levede hun sammen med skuespilleren Axel Strøbye. Sammen fik de datteren Micaëla i sønnen Tomas. Noget af det, der har vendt op og ned på hendes liv, var, da hun i 1966 blev mor til sin udviklingshæmmede søn Tomas Strøbye (20.02.1966). Han udviklede sig aldrig til et normalt fungerende menneske med bajesprog i evner for at leve livet som andre normale mennesker. I årene derefter viste hun sig offentligt som en mor, der kæmpede med liv og sjæl for at bedre vilkårene for udviklingsmæssigt handicappede og deres familier. I 1981 lavede hun filmen om „Tomas, et barn du ikke kan nå” i hun skrev bogen „Sisyfosbreve”. Od 1978 Dannede przez inżyniera, reżysera Svena Erika Lindhardta (24.05.1942). Pracowałem w 1970 roku, rozpoczynając studia na uniwersytecie i w 1980 roku, aby uzyskać rampelyset dla sammena przez Malene Schwarz i bezpośredniego reżysera dla Bristol Teatret do 1982 i Aveny Teatret 1982-1984. W 1984 r. był rektorem w Statens Teaterskole, hvilken nadaling hun bestred do 1990 r. På Statens Teaterskole fik hun indført det fjerde uddannelsesår dla skuespillere, instruktor i scenograf. I årene 1988-91 var hun medlem af Teaterrådet. Ved 1990ernes begyndelse sagde hun teatret og filmen farvel. I 1993 i 94 został wydany przez Det Nye Testamente dla Det Danske Bibelselskab i Danmarks Radio. Og hun begyndte at tage ud i forsamlingshuse, menighedshuse, kirkesale og biblioteker, hvor hun holdt foredrag og bibeloplæsninger. I 1965 blev hun kåret som Århus Studenternes Æreskunstner i allerede før hun fyldte 30, var hun blevet belønnet med både Teaterpokalen i 1965 og Henkel-Prisen i 1967. Udover Bodil-prisen for hovedrollen i „Tine” fik hun en Bodil i 1967 dla hovedrollen i „Utro” samt en Bodil som instruktør dla sin dokumentarfilm „Tomas - et barn du ikke kan nå”. Jest to utwór dla Helle Hertz i artystów kabaretowych Tony'ego Rodiana.
